Jonathan H. Cousin - 10. juni 2024
Hvad er skatten på aktie gevinst?
I 2024 vil din aktiegevinst blive beskattet som følgende:
- 27% gevinsten er under 61.000 kr. (58.900 kr. i år 2023)
- 42% gevinsten er over 61.000 kr. (58.900 kr. i år 2023)
Aktieskat: Regler og Beregninger for 2024
Når du investerer i aktier, er det afgørende at have en klar forståelse af beskatningsreglerne. I 2024 er de gældende skattesatser for aktiegevinster i Danmark 27% og 42%. Du skal kun betale skat af din gevinst når du sælger eller modtage udbytte.
Beregninger: Sådan fungerer beskatningen
Eksempel 1: Gevinst under 61.000 kr
Forestil dig at din aktiegevinst er 50.000 kr. I dette tilfælde vil din skat være:
50.000 * 27% = 13.500 kr
Det betyder, at du skal betale 13.500 kr i skat.
Eksempel 2: Gevinst over 61.000 kr
Hvis din aktiegevinst er 70.000 kr. Beskatningen ville være som følger:
61.000 * 27% = 16.470 kr
(70.000-61.000) * 42% = 3.780 kr
3.780 + 16.470 = 20.250 kr
I dette tilfælde betaler du 27% skat af de første 61.000 kr og 42% skat af det overskydende beløb, som giver en skatteregning på i alt 20.250 kr.
Eksempel 3: realisere et tab for at mindske skatten
Hvis at din aktiegevinst er 70.000 kr på en aktie og du har et tab på 30.000 kr på en anden aktie. I dette tilfælde vil din skat være:
70.000 - 30.000 = 40.000 kr
40.000 * 27% = 10.800 kr
I dette tilfælde betaler du 27% skat af de første 40.000 kr, hvilket giver en skatteregning på 10.800 kr og en besparelse i forhold til eksempel 2 på i alt 9.765 kr (20.565 - 10.800)
Aktiesparekonto: En skattefordel for investorer
I 2024 kan du også benytte dig af Aktiesparekontoen, hvor du kan indskyde op til i alt 135.900 kr. Afkastet bliver beskattet med 17% efter lagerbeskatningsprincippet. Dette betyder, at du skal betale skat af det, du har tjent på året, ligegyldig om du sælger eller ikke. Dette gælder både for udbytte og kursgevinster.
Eksempel: Aktiesparekonto
Forestil dig, at din aktiegevinst er 20.000 kr. I dette tilfælde vil din skat være:
20.000 * 17% = 3.400 kr
Det betyder, at du skal betale 3.400 kr i skat af din gevinst, selv hvis du ikke har solgt eller fået nogen udbytter.
Det er vigtigt at være opmærksom på disse faktorer og overveje deres påvirkning på din samlede økonomi.